Vedtægter for foreningen til afholdelse af
Ravning Brovandring

§1 Navn og Hjemsted

Foreningens navn er Foreningen for afholdelse af Ravning Brovandring
Stk. 2. Hjemsted er den til enhver tid siddende formands adresse.

§2 Skriftlighed

I nærværende vedtægter anvendes ordet skriftlighed. Med dette menes at dersom at alle medlemmer har adgang til et forum oprettet i forbindelse med foreningens hjemmeside er det tilstrækkeligt med bekendtgørelsen her når der samtidig er sendt mail til medlemmerne. Til og fra medlemmer der ikke har accepteret denne løsning sendes eller modtages informationerne på normalvis. Indholdet af de modtagne breve offentliggøres herefter på nettet. Er der i en paragraf nævnt andet er det der er gældende.

§3 Formål

Foreningens formål er årlig at afholde Ravning Brovandring og såvidt muligt med startsted og mål fra Ødsted Skole.

Stk. 2. Formålet er primært at give deltagerne en god og oplevelsesrig tur i Vejle Ådal.

Stk. 3. Bestyrelsen kan såfremt behov og økonomi er til det, beslutte at udvide antallet af arrangementer eller at deltage på andre vandreture såvel indland som udland.

§4 Målgruppe

Er enhver person der har lyst til at deltage i motionssport og i et godt kammeratskab med andre.

§5 Mål

Er at afholde Ravning Brovandring hvert år.

Stk. 2. Er at give en god service på det enkelte arrangement, så oplevelsen bliver så positiv som muligt.

Stk. 3. Løbende at vurdere behov for yderligere arrangementer som beskrevet i §3. stk. 3.

§6 Medlemmer

Enhver der har lyst til at udføre eller blot støtte den indsats der er nødvendig, for at opfylde betingelserne i nærværende vedtægter, kan optages som medlemmer.

§7 Tilknytningsforhold

Foreningen er tilsluttet Dansk Motions Forbund (DMF). Er derfor underlagt de retningslinier der er gældende under dette forbund.

§8 Generalforsamling

Der afholdes generalforsamling en gang om året. Generalforsamlingen skal afholdes senest medio maj.

Stk. 2. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal ske med et varsel på ikke under 14 dage.

Stk. 3. Dagsorden for generalforsamlingen er:

  1. Velkomst
  2. Valg af dirigent
  3. Valg af stemmetællere
  4. Formandens beretning
  5. Fremlæggelse af regnskab og budget.
  6. Godkendelse af regnskab
  7. Godkendelse af budget og kontingent.
  8. Indkomne forslag
  9. Valg af bestyrelse
  10. Valg af 2 suppleanter til bestyrelse
  11. Valg af 2 revisorer
  12. Valg af 1 revisor suppleant

Stk. 4. Beslutninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Gælder dog ikke for ændringer af nærværende vedtægter hvortil der dog kræves at 2/3 af de fremmødte stemmer for ændringer på den ordinære/ekstraordinære generalforsamling. Ved en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling der afholdes senest 1 måned efter forkastelsen kan ændringerne foretages ved 2/3 af de fremmødte.

Stk. 5. Forslag der skal behandles skal være formanden i hænde senest en måned forud for generalforsamlingens afholdelse og skal være skriftlig.

Stk. 6. Stemmeretten har kun de medlemmer der møder personligt frem til generalforsamlingen.

Stk. 7. Der tages referat af generalforsamlingen.

§9 Bestyrelse

Bestyrelse består af mindst 3 medlemmer og indtil 5 medlemmer som vælges på generalforsamlingen.

Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. Øvrige bestyrelses medlemmer tildeles funktion som bestyrelsen måtte finde er nødvendig for foreningens virke. Et bestyrelses medlem kan pålægges at varetage flere end en funktion, hvilket også gælder de først nævnte. Formand og næstformand bør ikke tildeles funktionen som kasserer.

Stk. 3. Halvdelen af bestyrelsen afgår hvertandet år. Genvalg kan finde sted.

Stk. 4. Får et bestyrelses medlem forfald indtræder der en suppleant. Suppleanter er velkommen til at deltage i bestyrelses møderne, hvor de har tale ret.

Stk. 5. Foreningen tegnes af formanden (ved dennes frafald næstformanden) og et andet bestyrelsesmedlem i forening.

§10 Bestyrelsemøder

Bestyrelses møder indkaldes af formanden eller i hans forfald af næstformanden, samt når 2 medlemmer af bestyrelsen begærer det.

Stk. 2. Bestyrelsen er beslutnings dygtig når 3 bestyrelses medlemmer er tilstede inklusiv formanden og i dennes fravær næstformand.

Stk. 3. Beslutning træffes ved simpel flertal af de fremmødte bestyrelses medlemmer. Står stemmerne lige, afgøres afstemningen af formanden eller i hans forfald af næstformanden.

Stk. 4. Der tages referat af alle bestyrelses møder.

§11 Ekstraordinær generalforsamling

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling såfremt bestyrelsen finder anledning til det, og når 1/3 af medlemmerne skriftligt og begrundet ønsker det. Her skal der dog tilsendes en liste med en underskrift fra dem der måtte ønske en ekstra ordinær generalforsamling.

Stk. 2. Beslutningen er som under §8 stk. 4.

§12 Økonomi

Der skal årligt udarbejdes et budget der skal danne grundlag for opkrævning af kontingent.

Stk. 2. Foreningens rengskabsår er kalenderåret.

Stk. 3. Foreningens regnskab skal påtegnes i henhold til stk. 4 af den foreningsvalgte revisor og underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Påtegnelse af regnskabet skal foretages uafhængigt af krav fra bestyrelsen. Dvs. at revisor egenhændigt skal kommentere hvorvidt midlerne er brugt i overenstemmelse med de beslutninger der er foretaget i henhold til vedtægter, budget og de af bestyrelsen trufne regler og ellers hvad vedkommende måtte finde diskutabel.

Stk. 5. Bestyrelsen kan lade et regnskabsfirma gennemgå regnskabet til hjælp for om regnskabet er udført retvisende.

§13 Arrangement

Hjælp til afvikling af arrangement kan bestyrelsen vælge ekstern hjælp, enten gennem foreninger eller enkelt personer.

Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om hel eller delvis dækning af hjælperes omkostninger.

Stk. 3. Der skal årligt udarbejdes en tidsplan for afvikling af aktiviteter.

§14 Tekniske hjælpemidler

Foreningen er forpligtiget til også at bruge internettet (hjemmeside) til at markedsføre sig, samt at oprette og vedligeholde et internt forum for debat mellem bestyrelsesmøderne. Stk. 2. Bestyrelsen kan vedtage at anvende den i stk. 1 omtalte hjemmeside yderligere efter hvad den finder nødvendig.

§15 Opløsning

Opløsning kan kun finde sted når 2/3 af foreningens medlemmer stemmer herfor på en generalforsamling, eller en ekstraordinær generalforsamling som har opløsningen på dagsorden.

Stk. 2. Kan der ikke jf. stk. 1 opnås det nødvendige flertal indkaldes der til en ekstra ordinær generalforsamling hvor der kun kræves et flertal på 2/3 af de fremmødte. Denne ekstra ordinær generalforsamling afholdes senest 1 måned efter den i stk. 1 afholdte generalforsamling eller ekstra ordinære generalforsamling.

Stk. 3. Et evt. overskud ved nedlæggelsen skal anvendes til velgørende formål.

§16 Ikrafttrædelse

Nærværende vedtægter træder i kraft ved vedtagelsen den 19. maj 2008


Vedtægter
Print version