2012-12-20 Ravning Brovandring 2013

Vi har nu i et stykke tid gjort det indledende arbejde for at vi nu kan annoncere for afholdelse af Ravning Brovandring i 2013. Datoerne er den 27. og 28. april. Du kan læse mere om arrangementet under “information”.

Da arrangement i 2012 bød på færre deltagere har vi været nødt til at tilpasse os det. Det har betydet at vi har valgt ikke at købe belønning i form af medalje/pins og at der ikke vil være underholdning fredag aften.

Fra medio Januar vil vi åbne op for tilmelding her på hjemmesiden, hvilket vi vil opfordre jer til at gøre. Det er dog ikke nogen betingelse. Du vil have den fordel at det letter ekspeditionen på startstedet.

Du kan også anvende tilmeldingsblanketten bag på brochuren og sende med post eller pr. email. Vi forsøger at få brochuren ud på et udvalg af andre vandreturs arrangementer, men kan desværre ikke nå ud til alle. Derfor er den også lagt op her på hjemmesiden under afsnittet Brochurer sammen med en print vejledning.